MitID chip er til dig, der skal logge på eller godkende med MitID mange gange dagligt, fx i forbindelse med dit arbejde.
Vinduet med teksten ‘Brug din sikkerhedsnøgle med mitid.dk’ forsvinder automatisk, når du har godkendt. Du skal derfor ikke klikke på ‘Annuller’.
Bemærk: Når du tilslutter din MitID chip, vil du blive bedt om at give tilladelse til at kunne godkende med MitID chip. Du skal give tilladelse, hvis du vil bruge MitID chip.
Bluetooth:
Forbind (pair) din MitID chip til din computer, tablet eller smartphone. Tryk på knappen på din MitID chip. Bluetooth fungerer ikke med IOS, så kun kontaktløs kan bruges.
Kontaktløs:
MitID chip har en indbygget NFC-chip som i de kontaktløse betalingskort. Hold din MitID chip tæt på din enhed for at godkende. Det kræver, at din computer, tablet eller smartphone også har en indbygget NFC-chip.
Du skal ikke trykke på knappen på din MitID chip for at godkende med den kontaktløse funktion - hvis du aktiverer knappen, forhindrer du NFC-funktionaliteten. Hold chippen tæt på enhedens bagside. Hvis enheden har et cover, kan det hæmme forbindelsen. Derfor anbefales det at fjerne coveret midlertidigt for at sikre forbindelsen.
MitID.dk bruger nødvendige cookies.
Nødvendige cookies sikrer, at MitID.dk fungerer korrekt. Du skal derfor acceptere de nødvendige cookies for at kunne bruge MitID.dk.
Du kan slette cookies, når du forlader MitID.dk.
Læs, hvordan du sletter cookies, i cookie-politikken for MitID.