Bestilling
Guide til bestilling af fysisk MitID identifikationsmiddel:
- Gå til ’Bestil fysisk identifikationsmiddel’ på MitID.dk: https://www.mitid.dk/bestil-mitid-identifikationsmiddel/
- Klik på ’Vælg kodeviser’, ’Vælg kodeoplæser’ eller ’Vælg chip’.
- Vælg enten:
- Hvis du har et andet MitID identifikationsmiddel, vælg ’Jeg vil logge på med MitID’
- Hvis du ikke har et andet MitID identifikationsmiddel som virker, vælg ’Jeg vil indtaste CPR-nummer og dansk eller grønlandsk pasnummer’.
Bemærk: Hvis du vælger ’Jeg ønsker ikke at identificere mig’, kan du ikke få ombyttet dit defekte MitID identifikationsmiddel.
- Når du har modtaget ét MitID identifikationsmiddel af samme type, skal du på siden ’Vælg årsag til bestilling’ vælge ’Gået i stykker’.
- Under ’Beskrivelse af fejl’ skriv, at det ikke virker og hvad der sker, når du prøver at bruge dit MitID identifikationsmiddel.
- Vælg ’Fortsæt’
- På siden ’Levering’, vælg enten ’Levering med post’ eller ’Afhent hos Borgerservice’.
- Vælger du levering med ’Levering med post’ skal du enten vælge folkeregisteradressen eller få MitID identifikationsmidlet 'sendt til en anden adresse'.
- Vælg ’Fortsæt’.
- Hvis du ønsker at få en kvittering tilsendt, kan du indtaste en e-mailadresse. Det er ikke påkrævet, og du kan gennemføre bestillingen uden at have en e-mailadresse.
- Vælg ’Fortsæt’.
- Læs handelsbetingelserne ved at vælge linket og derefter tjekke ’Jeg accepterer handelsbetingelserne’ – hvis du er enig.
- Vælg ’Bekræft’.
- På siden ’Kvittering’ vises dit bestillingsnummer og om der er sendt e-mail med kvitteringen til dig, hvis det er valgt.
- Har du valgt ikke at modtage en email, så anbefales det, at du udskriver kvitteringen eller gemmer den på din enhed.
- Har du valgt ’Afhent hos Borgerservice’ kan du hente dit MitID identitikationsmiddel hos den Borgerservice som bedst passer. Husk at medbringe bestillingsnummer og gyldig billedlegitimation.
- Har du valgt ’Levering med post’, kan der gå op til 8 hverdage før du modtager identifikationsmidlet. Ved forsendelser udenfor Danmark kan der gå 14 hverdage eller flere.
Du er nu klar til at aktivere dit nye MitID identifikationsmiddel.
Aktivering
Guide til aktivering af MitID identifikationsmiddel. Aktivering kan gennemføres ved to processer.
Proces 1. Under forudsætning af at du kan logge på MitID.dk med et andet MitID identifikationsmiddel, fx MitID app, så log på MitID.dk og gør følgende:
- Under din MitID profil finder du sektionen 'Identifikationsmidler' og vælger 'Se'.
- Vælg ’Spær’ ud for det identifikationsmiddel som er gået i stykker og følg vejledningen.
- Vælg ’Tilføj’ og klik på den type, som du har modtaget.
- Typen vil stå sammen med adgangskode fx 'Adgangskode og MitID kodeviser'.
- Følg vejledningen for at tilføje dit nye identifikationsmiddel.
Proces 2. Hvis du IKKE kan logge på MitID.dk, så skal du henvende dig til Borgerservice. Inden du henvender dig til Borgerservice bør du have forberedt følgende:
- Du skal medbringe gyldig legitimation.
- Du skal også kunne svare på kontrolspørgsmål ELLER medbringe et vitterlighedsvidne, som kan vidne for dig. Vitterlighedsvidnet skal have CPR-nummer, medbringe sit eget MitID identifikationsmiddel som har været i brug i mindst 30 dage, og gyldigt pas eller kørekort udstedt i Danmark eller Grønland.
- Har du valgt ’Afhent hos Borgerservice’ under bestillingen, kan du få udleveret dit nye MitID identifikationsmiddel hos Borgerservice. Husk dit bestillingsnummer og gyldig legitimation.
- Borgerservice kan spærre dit defekte identifikationsmiddel på dit forlangende.
- Borgerservice skal udlevere en aktiveringskode til dit nye identifikationsmiddel.
- Når du har dit nye identifikationsmiddel og aktiveringskode, skal du på forsiden af MitID.dk vælge ’Aktiver identifikationsmiddel’. Du kan også starte aktiveringen direkte her: https://www.mitid.dk/aktiver/
- Vælg ’Start aktivering’.
- Indtast dit bruger-ID og vælg ’Næste.
- Indtast aktiveringskoden og vælg ’Næste’.
- Følg vejledningen.
Dit MitID identifikationsmiddel er nu klar til brug.