MitID - for virksomheder

Hvis du har din egen virksomhed eller har fuld tegningsret i en virksomhed, kan du i dag bruge dit private NemID, når du skal agere digitalt på vegne af virksomheden. Det er den løsning, der hedder NemID privat til erhverv, og som bliver til MitID privat til erhverv. 

MitID privat til erhverv 

Med MitID privat til erhverv kan du bruge dit private MitID til alt det, du har brugt NemID til. For eksempel logge ind på din virksomheds digitale post, indberette moms eller betale en faktura. Du skal ikke foretage dig noget særskilt for at få MitID privat til erhverv. Overgangen sker automatisk, når du som privatperson får MitID. 

Tjek på Virk om du kan bruge MitID privat til erhverv

Læs mere om MitID privat til erhverv (pdf)

MitID Erhverv: ny erhvervsløsning i 2022 

Har du medarbejdere i din virksomhed, der eksempelvis skal kunne foretage varekøb eller betale fakturaer på vegne af din virksomhed, skal I fortsat benytte NemID medarbejdersignatur, indtil den nye erhvervsløsning, MitID Erhverv, lanceres i 2022. 

MitID Erhverv vil gøre det lettere at administrere brugere, roller og rettigheder. Der kommunikeres målrettet til virksomheder, foreninger og myndigheder, når MitID Erhverv går i luften.

Læs mere om MitID erhverv