Det er altid en god idé at være forsigtig med dine personlige oplysninger på internettet. Selv om langt de fleste hjemmesider er sikre, er der også sider, der forsøger at narre dig til at give dem information om dig.
Den mest almindelige form for snyd på internettet er links til en side, der ser rigtig ud, men som ikke er det. Når du forsøger at logge på den falske side, sender du dit login til de kriminelle, der har lavet siden.
Den nemmeste måde at undgå snyd med links er aldrig at klikke på links i emails og SMS. I stedet kan du åbne en browser - fx Firefox eller Chrome - og selv skrive adressen - fx www.MitID.dk - ind i adresselinjen. Når du selv taster adressen ind, kommer du trygt frem til den side, du vil besøge.
Der er desværre ikke en nem metode til at se, om en hjemmeside er ægte eller falsk. It-kriminelle kan efterligne og forfalske en hjemmeside, så det er vanskeligt for en bruger at se forskel.
Her er nogle simple råd til at føle sig mere sikker:
Hvis du har indtastet personlige oplysninger eller prøvet at logge ind på en hjemmeside, som du nu mistænker for at være falsk, skal du kontakte MitID support med det samme.
Hvis du har besøgt en hjemmeside, som du mistænker for at være falsk, skal du kontakte Digitaliseringsstyrelsen på info@digst.dk.
MitID.dk bruger nødvendige cookies.
Nødvendige cookies sikrer, at MitID.dk fungerer korrekt. Du skal derfor acceptere de nødvendige cookies for at kunne bruge MitID.dk.
Du kan slette cookies, når du forlader MitID.dk.
Læs, hvordan du sletter cookies, i cookie-politikken for MitID.