Der er forskellige måder at få MitID på. Men fælles er, at du skal bekræfte, hvem du er, så ingen andre kan udgive sig for at være dig.
Hvis du ikke har CPR-nummer
Har du ikke et CPR-nummer, kan du i stedet bruge en P-kode. P-koden er en 8-cifret kode, du skal taste ind i MitID appen i stedet for et CPR-nummer, når du bruger dit pas/ID-kort til at få eller ændre MitID med. Vi gør opmærksom på, at de fleste selvbetjeningsløsninger pt. kræver et CPR-nummer. Disse steder vil det derfor ikke være muligt at logge ind med et MitID oprettet med en P-kode.
Hvis du er tidligere bosat i Danmark
Bor du ikke længere i Danmark og har du ikke brug for at logge på danske selvbetjeningsløsninger? Så behøver du ikke MitID.