Sådan aktiverer du din MitID chip
Når du modtager din MitID chip, skal den aktiveres, før den kan bruges.
Du kan aktivere din MitID chip på 2 måder:
- Med dit pas/udenlandske ID-kort i MitID appen.
- Ved at møde op i Borgerservice.
1) Aktivér MitID chip i MitID appen med dit pas/udenlandske ID-kort
- Hent MitID appen fra Digitaliseringsstyrelsen i Apple App Store eller Google Play, hvis du ikke allerede har den.
- Åbn MitID appen og tryk på menuen øverst på skærmen.
- Tryk på Aktivér.
- Tryk på Aktivér dit MitID og Kom i gang.
- Vælg Pas/ID-kort.
- Accepter Vilkår og betingelser og læs Privatlivspolitikken.
- Du skal nu bekræfte din identitet med dit pas/ID-kort. Du skal igennem trinnene: 1) scanne passets/ID-kortets kode, 2) aflæse passets/ID-kortets chip og 3) scanne dit ansigt. Læs her, hvordan du scanner dit pas/ID-kort og ansigt.
- Når du kommer til trinnet, hvor du skal vælge, hvad du vil aktivere/bestille, vælg MitID chip.
- Du får nu vist teksten 'Har du en chip?' Tryk Ja, aktivér Chip.
- Opret en adgangskode og gentag den. Du skal bruge adgangskoden, hver gang du logger ind eller godkender med din MitID chip.
- Tilslut nu din MitID chip til din computer med det medfølgende USB-kabel. Alternativt kan du tilslutte den med Bluetooth. Læs her, hvordan du tilslutter din MitID chip med Bluetooth.
- Tryk dernæst på din MitID chip's knap for at færdiggøre aktiveringen. Aktiveringen er fuldført, når der står 'Aktivering gennemført' i MitID appen.
- MitID kodeviseren er nu aktiveret og klar til brug. Læs her, hvordan du bruger MitID chip.
2) Aktivér MitID chip i Borgerservice
Hvis du fx ikke har et pas/udenlandsk ID-kort eller har brug for hjælp, kan du få aktiveret din MitID chip i Borgerservice.
- Husk at bestille tid til Borgerservice. Det er som regel nødvendigt.
- Når du møder op i Borgerservice, skal du kunne identificere dig med gyldig legitimation fx pas eller kørekort.
Læs mere om at få hjælp i Borgerservice.