Siden er ikke tilgængelig på det valgte sprog
Siden er ikke tilgængelig på dit ønskede sprog. De tilgængelige sprog er nævnt nedenstående.
The page is not available in the selected language
Unfortunately, the page is not available in the selected language. The page is available in the languages listed below.

MitID chip

MitID chip er til dig, der har brug for at logge på eller godkende med MitID mange gange hver dag, fx i forbindelse med dit arbejde.

Sådan godkender du med MitID chip

Når du skal logge eller godkende med MitID chip, skal du først indtaste dit bruger-ID og din adgangskode. Herefter skal du tilslutte chippen til din computer, tablet eller telefon, fx med det medfølgende USB-kabel. Tryk på knappen på chippen – og du har godkendt med MitID.

Vejledninger
Video - Sådan bruger du MitID chip (1:37)
Sådan bruger du MitID chip (PDF)

  1. Gå ind på den side, hvor du fx vil logge på.
  2. Indtast dit bruger-ID og din adgangskode. 
  3. Klik på knappen ’Start’, som kommer frem på den side, hvor du fx er ved at logge på.    
  4. Tilslut MitID chippen med det medfølgende USB-kabel.  
  5. Godkend med MitID ved at trykke på knappen på chippen.  

Vinduet med teksten ‘Brug din sikkerhedsnøgle med mitid.dk’ forsvinder automatisk, når du har godkendt. Du skal derfor ikke klikke på ‘Annuller’. 

Bemærk: Når du tilslutter din MitID chip, vil du blive bedt om at give tilladelse til at kunne godkende med MitID chip. Du skal give tilladelse, hvis du vil bruge MitID chip. 

Det er også muligt at forbinde MitID chippen på følgende måde:

Bluetooth: 
Forbind (pair) din MitID chip til din computer, tablet eller smartphone. Tryk på knappen på din MitID chip. Bluetooth fungerer ikke med IOS og Windows 11.

Kontaktløs: 
MitID chip har en indbygget NFC-chip som i de kontaktløse betalingskort. Hold din MitID chip tæt på din enhed for at godkende. Det kræver, at din computer, tablet eller smartphone også har en indbygget NFC-chip.

Du skal ikke trykke på knappen på din MitID chip for at godkende med den kontaktløse funktion - hvis du aktiverer knappen, forhindrer du NFC-funktionaliteten. Hold chippen tæt på enhedens bagside. Hvis enheden har et cover, kan det hæmme forbindelsen. Derfor anbefales det at fjerne coveret midlertidigt for at sikre forbindelsen. 

Når du bestiller din chip, kan du vælge at få den tilsendt med posten. Der kan gå op til 15 dage, før du modtager den.

Alternativt kan du hente den i Borgerservice. Hos Borgerservice skal du identificere dig med gyldig billedlegitimation (fx kørekort eller pas) for at få udleveret din chip. Husk, at du i nogle kommuner skal bestille tid i Borgerservice, inden du møder op.

Find nærmeste borgerservice og bestil tid
Gyldig legitimation

  • MitID chip skal enten tilsluttes via USB eller kontaktløst (hvor du lægger den oven på din smartphone eller tablet)
  • MitID chip har et batteri, som du kan oplade ved at tilslutte MitID chip med et USB-kabel til en computer eller en USB-oplader
  • Størrelse: 47.3 × 29.3 × 8.3 mm
  • Beklædningsmateriale: ABS-plast, Calciumcarbonat
  •  Forbindelsesmetode:
    • Windows: USB, NFC, Bluetooth (Windows 11 understøtter ikke brug af chip med Bluetooth)
    • MacOS: USB
    • Android: USB, NFC, Bluetooth
    • iOS: NFC
  • Arbejdstemperatur: -10ºC ~ 50ºC
  • Opbevaringstemperatur: -20ºC ~ 70ºC
  • Batterikapacitet: 35mAh
  • Genopladelig: Ja
  • Understøttede operativsystemer: Windows, MacOS, Android, iOS (Windows 11 understøtter ikke)
  • Understøttede browsere: Chrome, Firefox, Safari, Edge (Internet Explorer understøtter ikke)

  • Certificeringer: Fido U2F
  • Understøttede sikkerhedsalgoritmer: ECDSA, SHA256
  • Forventet levetid: Mindst 10 år
  • Kommunikationsprotokoller: HID, ISO14443, Bluetooth 4.0

Alternativer til MitID chip

MitID app

Med MitID app har du MitID på din telefon og/eller tablet – og kan logge på eller godkende med MitID med et enkelt swipe.

Hent og aktiver MitID app
Spær MitID app
Få en MitID i reserve

Læs mere om MitID app

MitID kodeviser

MitID kodeviseren er en lille, elektronisk enhed, der viser en engangskode, når du trykker på kodeviserens knap. Indtast koden, når du skal logge på eller godkende med MitID.

Bestil kodeviser
Aktiver kodeviser
Spær kodeviser
Hav et MitID i reserve

Læs mere om MitID kodeviser

MitID kodeoplæser

MitID kodeoplæser er beregnet til personer med nedsat syn. Med kodeoplæseren kan du få læst engangskoder højt eller vist på en stor skærm. Indtast koden, når du skal logge på eller godkende med MitID.

Bestil kodeoplæser
Aktiver kodeoplæser
Spær kodeoplæser
Få et MitID i reserve

Læs mere om MitID kodeoplæser