Trin 5 - Aktiver eller bestil MitID

Guide til dig, der hjælper en anden (som har pas og nyere telefon)

Trin 0 - Se, hvad du må hjælpe andre med
Trin 1 - Tjek telefon og pas
Trin 2 - Hent og åbn MitID appen
Trin 3 - Scan passets kode, aflæs chip og scan ansigt
Trin 4 - Opret bruger-ID
Trin 5 - Aktiver eller bestil MitID


Nu skal I vælge, hvordan den, du hjælper, vil godkende med MitID. Personen kan vælge:

  • at få MitID appen på sin egen telefon/tablet – se krav til telefon
  • at bestille fx en MitID kodeviser.

Husk, at du ikke må se den anden persons bruger-ID eller koder.

  1. Vælg På denne telefon. 



  2. Indtast den midlertidige PIN-kode, som kommer nu på en SMS.
  3. Kig væk, mens den, du hjælper, vælger og indtaster sin egen personlige PIN-kode to gange. Det er vigtigt at kunne huske koden, da den skal bruges, hver gang den, du hjælper, skal godkende noget med sin MitID app. Den, du hjælper, kan også vælge at bruge fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.  
  4. Accepter notifikationer for at modtage vigtige beskeder om MitID. 
  5. Kig væk, mens den, du hjælper, får vist sit bruger-ID i appen på sidste trin.
  6. Tryk på Næste – og I er færdige. 

Tip: Kopier PIN-koden ind i appen 
I nogle telefoner skal man blot trykke på det grå felt for automatisk at få koden fra SMS indtastet – eller man kan se det på et banner, som vises foroven i nogle sekunder. Endelig er der telefoner, hvor man skal over i sin besked-app for at se SMS’en og tilbage igen i MitID appen for at indtaste kode

Vælg Andre muligheder, hvis den, du hjælper, fx vil have en MitID kodeviser eller vil aktivere en MitID app på en ekstra telefon eller tablet, der fx ikke kan scanne pas. 

Hvis I vil bestille fx en MitID kodeviser 

  1. Tryk på Vælg kodeviser på skærmen ’Hvad vil du bestille/aktivere?’ 



  2. På næste skærm bliver I nu spurgt, om personen allerede har en kodeviser. Tryk på Nej, bestil kodeviser 
  3. I skal først trykke Ja, aktiver kodeviser, når personen, du hjælper, har modtaget sin kodeviser med posten og skal aktivere den. 
  4. Tryk på knappen Bestil på MitID.dk på skærmen ’Bestil kodeviser’. Vær opmærksom på, at I nu kommer over på hjemmesiden MitID.dk for at færdiggøre bestillingen 
  5. Følg trinene på MitID.dk for at bestille MitID kodeviser.  
  6. Aktiver MitID kodeviseren, når den, du hjælper, modtager den med posten. Der står i det medfølgende brev, hvordan I skal gøre.  

Hvis I vil aktivere en MitID app på en anden telefon/tablet 

I kan bruge denne muliged, hvis den, du hjælper, allerede har et MitID, men gerne vil have et MitID i reserve, fx på en ekstra telefon eller tablet, der ikke kan scanne pas. Læs mere her om at have et MitID i reserve 

  1. Tryk på Vælg app på skærmen ’Hvad vil du aktivere/bestille?’ 

  2. Tryk på Få en aktiveringskode på skærmen ’Aktiver MitID app på en anden telefon/tablet’. 
  3. Kig væk, mens den du hjæper, får vist sit bruger-ID og en aktiveringskode. MitID er nemlig strengt personligt   
  4. Tag den anden telefon/tablet frem, hvor I vil aktivere MitID app 
  5. Hent (download) MitID app til den anden telefon/tablet
  6. Følg nu vejledningen Aktiver MitID app med aktiveringskode

Obs! Hav et MitID i reserve

Det er en god ide at have MitID flere steder, fx hvis du mister din telefon med appen på eller fx din kodeviser bliver væk.

Du kan få MitID flere steder fx ved at hente og aktivere en ekstra MitID app eller bestille og aktivere en MitID kodeviser.

Hav et MitID i reserve