- Kom i gang med MitID arrow_forward
- Sådan bruger du MitID arrow_forward
- Hjælp og support arrow_forward
- Sikkerhed arrow_forward
- Om MitID arrow_forward
- Vejledninger arrow_forward
Et informationsbrev om MitID er i starten af januar sendt til for mange modtagere.
I løbet af første halvdel af januar 2022 har Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark sendt et informationsbrev ud med overskriften "Sådan får du MitID".
Brevet er til de NemID-brugere, som skal opdatere deres ID-oplysninger i NemID, før de kan få MitID, og brevet orienterer om, at man kan bruge NemID nøgleapp eller få hjælp i Borgerservice til at opdatere sine ID-oplysninger. Brevet er sendt med Digital Post og med fysisk post til dem, der ikke har Digital Post.
Desværre er der sket en fejl hos Nets i forbindelse med udsendelsen af informationsbrevet. Fejlen består udelukkende i, at der er for mange, der har modtaget brevene, som alene indeholder generelle informationer om, hvordan man kan opdatere sine ID-oplysninger for at få MitID.
Langt de fleste NemID’er virker til både offentlige og private selvbetjeningsløsninger. Der findes dog nogle få NemID, der kun kan bruges i net- og mobilbanken. Har du et sådant NemID, så er det en fejl, at du har modtaget brevet. Det samme gælder også for alle under 15 år, der har modtaget brevet. De pågældende personer kan blot se bort fra brevet og ikke foretage sig yderligere.
På borger.dk kan du læse mere om, hvorfor nogle NemID-brugere skal opdatere deres ID-oplysninger i NemID.
MitID.dk bruger nødvendige cookies.
Nødvendige cookies sikrer, at MitID.dk fungerer korrekt. Du skal derfor acceptere de nødvendige cookies for at kunne bruge MitID.dk.
Du kan slette cookies, når du forlader MitID.dk.
Læs, hvordan du sletter cookies, i cookie-politikken for MitID.