Siden er ikke tilgængelig på det valgte sprog
Siden er ikke tilgængelig på dit ønskede sprog. De tilgængelige sprog er nævnt nedenstående.
The page is not available in the selected language
Unfortunately, the page is not available in the selected language. The page is available in the languages listed below.

Fra den 12. januar kan man oprette MitID med udenlandsk pas

Snart bliver det nemmere at oprette MitID med udenlandsk pas eller ID-kort. En ny funktion i MitID appen, som implementeres den 12. januar 2023, vil nemlig gøre det muligt at oprette MitID direkte i appen med udenlandsk pas eller ID-kort.

I juni 2022 kom der en ny funktion i MitID appen, der gjorde det muligt at oprette MitID direkte i MitID appen, hvis man havde et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas. Den 12. januar 2023 introduceres en opdatering af funktionen, så man herefter også kan bruge udenlandske pas eller ID-kort med chip.  

Det skal blandt andet gøre det nemmere at oprette MitID, hvis man er bosat i udlandet, har brug for MitID, men ikke har et gyldigt dansk pas.

MitID stiller høje krav til, at man kan bekræfte, hvem man er, når man skal have MitID. Derfor har nogle NemID-brugere haft behov for at blive identitetssikret for at kunne få MitID. Det har man blandt andet kunne gøre i NemID Nøgleapp, eller via MitID appen med et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas eller ved at møde fysisk op på Borgerservice. Med den nye funktion kan man fra den 12. januar 2023 også bekræfte sin identitet via MitID appen med pas eller ID-kort fra andre lande. Det kræver blot, at passet eller ID-kortet er udstyret med chip. 
 
Alt man vil skulle bruge er et gyldigt pas/ID-kort og adgang til en telefon, der kan scanne chippen. Det vil sige en iPhone 7 eller opefter eller en nyere Android-telefon.