- Kom i gang med MitID arrow_forward
- Sådan bruger du MitID arrow_forward
- Hjælp og support arrow_forward
- Om MitID arrow_forward
- Spærring arrow_forward
- Vejledninger arrow_forward
ZignSec er blevet certificeret som broker i MitID. Dermed har private tjenesteudbydere nu fem private brokere at vælge imellem.
Når MitID til sommer går live og dermed tager hul på udfasningen af NemID, er det kun certificerede brokere, der får adgang til identiteterne i kernen.
Alle tjenesteudbydere skal fremover igennem en broker for at kunne tilbyde log-in og signering med MitID til deres brugere. Brokerkonceptet er blandt andet introduceret for at øge sikkerheden i MitID og for at gøre integrationen nemmere for tjenesteudbyderne.
For at blive certificeret skal en broker leve op til høje krav om fx sikkerhed, forretningsførelse, rapportering, databehandling, support og garantier.
Private tjenesteudbydere skal finde en broker i god tid før overgangen til MitID, og de kan på nuværende tidspunkt vælge blandt disse, som pt. er blevet basiscertificeret (her i alfabetisk rækkefølge):
Criipto, Læs mere på Criiptos hjemmeside.
Scrive, Læs mere på Scrives hjemmeside.
Signaturgruppen, Læs mere på Signaturgruppens hjemmeside.
Signicat, Læs mere på Signicats hjemmeside.
ZignSec, Læs mere på ZignSecs hjemmeside.
Alle offentlige tjenesteudbydere skal benytte NemLog-in som broker. Det vil også være muligt for private tjenester at få adgang til NemLog-in med begrænset funktionalitet, for eksempel uden Single Sign On og brugerrettighedsstyring.
Læs mere om fremtidens infrastruktur for digitale identiteter.
MitID.dk bruger nødvendige cookies.
Nødvendige cookies sikrer, at MitID.dk fungerer korrekt. Du skal derfor acceptere de nødvendige cookies for at kunne bruge MitID.dk.
Du kan slette cookies, når du forlader MitID.dk.
Læs, hvordan du sletter cookies, i cookie-politikken for MitID.