- Kom i gang med MitID arrow_forward
- Sådan bruger du MitID arrow_forward
- Hjælp og support arrow_forward
- Sikkerhed arrow_forward
- Om MitID arrow_forward
- Vejledninger arrow_forward
Nu er det nemmere at oprette MitID med udenlandsk pas eller ID-kort. En ny funktion i MitID appen gør det nemlig muligt at oprette MitID direkte i appen med udenlandsk pas eller ID-kort.
I juni 2022 kom der en ny funktion i MitID appen, der gjorde det muligt at oprette MitID direkte i MitID appen, hvis man havde et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas. Nu introduceres en opdatering af funktionen, så man også kan bruge udenlandske pas eller ID-kort med chip.
Det skal blandt andet gøre det nemmere at oprette MitID, hvis man er bosat i udlandet, men ikke har et gyldigt dansk pas.
MitID stiller høje krav til, at man kan bekræfte, hvem man er, når man skal have MitID. Derfor har nogle NemID-brugere haft behov for at blive identitetssikret for at kunne få MitID. Det har man blandt andet kunne gøre i NemID-appen, eller via MitID appen med et gyldigt, dansk, grønlandsk eller færøsk pas eller ved at møde fysisk op på Borgerservice. Med den nye funktion kan man nu også bekræfte sin identitet via MitID appen med pas eller ID-kort fra andre lande. Det kræver blot, at passet eller ID-kortet er udstyret med chip.
Se kravene til pas og ID-kort her: MitID.dk/id-krav
Alt, man skal bruge, er et gyldigt pas/ID-kort og adgang til en telefon, der kan scanne chippen. Det vil sige en iPhone 7 eller opefter eller en nyere Android-telefon.
Læs mere om at få MitID med udenlandsk pas/ID-kort
Hvis man allerede har MitID appen, kan det være, man skal opdatere den for at kunne bruge den nye funktion. Har man brug for hjælp, kan man kontakte MitID Support eller sin bank.
MitID.dk bruger nødvendige cookies.
Nødvendige cookies sikrer, at MitID.dk fungerer korrekt. Du skal derfor acceptere de nødvendige cookies for at kunne bruge MitID.dk.
Du kan slette cookies, når du forlader MitID.dk.
Læs, hvordan du sletter cookies, i cookie-politikken for MitID.