Hvis du ikke logger ud, og hvis du ikke lukker alle internetvinduer, kan du risikere, at en anden person, der sætter sig ved samme computer, får adgang til dine personlige oplysninger.
Internetbrowsere husker dig
Internetbrowsere som Firefox, Safari og Chrome forsøger at gøre det så nemt som muligt for dig at være på nettet. Derfor ”husker” programmerne, at du er logget på, selv om du lukker ét faneblad eller ét vindue.
Nogle internetbrowsere kan indstilles til, at man stadig er logget på, selvom alle internetvinduer er lukket helt ned. Det betyder, at du er logget på, indtil du aktivt har valgt "Log ud" på hjemmesiden.
Log helt ud
Først når du aktivt klikker på ”Log ud” og lukker din internetbrowser, kan du være sikker på, at ingen får adgang til dine personlige oplysninger.