Når du logger på MitID selvbetjening, kan du nederst på din profilside se dine seneste MitID aktiviteter. Du kan nemt og hurtigt få et overblik over, hvor du har logget ind og godkendt med MitID. Hvis du klikker på knappen 'SE AL AKTIVITET', vises den fulde liste over alle dine MitID aktiviteter. Du kan søge i specifikke tidsintervaller og på specifikke aktiviteter.
I MitID selvbetjening kan du også hente en GDPR-rapport, der viser de personlige oplysninger, MitID har om dig – herunder alle dine MitID aktiviteter. Klik på ’BESTIL RAPPORT’ under ’GDPR-rapport’ på din profilside.
Få vist tjenesteudbyder
For at se på hvilke hjemmesider og portaler, du har brugt dit MitID, skal du vælge at få vist ’Tjenesteudbyder’. På grund af beskyttelse af personfølsomme oplysninger er ’Tjenesteudbyder’ som udgangspunkt skjult. Når du vælger at få vist ’Tjenesteudbyder’, vises oplysningerne også bagudrettet.
Sådan ændrer du, om du viser/skjuler tjenesteudbyder:
- Log på MitID.dk
- Tryk på 'SE OG REDIGÉR' under afsnittet 'Kontaktoplysninger og notifikationer'
- Scroll ned til ’PRIVATINDSTILLING’ og vælg, om du ønsker tjenesteudbyder vist eller skjult
- Tryk på 'GEM ÆNDRINGER'
- Tryk på 'ANMOD OM ADGANG'
- Herefter skal du vente i 24 timer, og så gentage punkt 1-4.