Siden er ikke tilgængelig på det valgte sprog
Siden er ikke tilgængelig på dit ønskede sprog. De tilgængelige sprog er nævnt nedenstående.
The page is not available in the selected language
Unfortunately, the page is not available in the selected language. The page is available in the languages listed below.

Sådan logger du på og godkender med MitID kodeoplæser

MitID kodeoplæser er beregnet til personer med nedsat syn. Den viser og læser en engangskode højt. Engangskoden skal du indtaste, når du logger på eller godkender med MitID.

Når du skal logge på eller godkende med MitID kodeoplæser, skal du først indtaste dit bruger-ID og en 6-cifret engangskode fra kodeoplæseren. Engangskoden får du ved at trykke på den røde knap nederst til højre på kodeoplæseren (du kan mærke, at den har en enkelt prik). Indtast herefter din adgangskode – og du har godkendt med MitID. 

Vejledninger
Video - Sådan bruger du MitID kodeoplæser (4:59)
Sådan bruger du MitID kodeoplæser (PDF)
Sådan virker knapperne på MitID kodeoplæser

Vær opmærksom, inden du bekræfter

Når du indtaster dine koder og bekræfter, udfører du den handling, som du er i gang med, fx overførsel af penge.

Hvis teksten ikke svarer til det, som du ønsker at gøre, skal du straks afbryde din handling.

Pas på dit MitID

  • Hold altid bruger-ID og adgangskode adskilt fra MitID kodeoplæser.
  • Giv aldrig dit bruge-ID, koder eller MitID kodeoplæser til andre.
  • Spær din MitID kodeoplæser, hvis du mister den. Det kan du gøre her på MitID.dk eller hos Borgerservice.
  • Husk, at du aldrig skal logge på eller godkende på baggrund af et opkald fra nogen, som fx udgiver sig for at være fra din bank, Borgerservice eller supporten.