Siden er ikke tilgængelig på det valgte sprog
Siden er ikke tilgængelig på dit ønskede sprog. De tilgængelige sprog er nævnt nedenstående.
The page is not available in the selected language
Unfortunately, the page is not available in the selected language. The page is available in the languages listed below.

Tekniske krav

MitID er for alle, og der er kun få, enkle krav til din computer, mobiltelefon og tablet.

Hvis du færdes på internettet - fx læser online aviser, bruger netbank og handler på nettet - kan du også bruge MitID.

Der er visse få krav til din computer, mobiltelefon og tablet for at du kan bruge MitID. Du skal sørge for, at din telefon og/eller tablet er opdateret, og ligeledes at din internetbrowser og MitID app er opdateret. Se nedenfor, hvilke tekniske krav der er gældende for brug af MitID.

For at bruge MitID på din mobiltelefon og/eller tablet, skal du have et styresystem og en internetbrowser, som understøtter brug af MitID og MitID app.

Pr. februar 2024 er følgende kombinationer understøttet på mobiltelefon og tablet:

iPhone/iPad

  • iPhone 6S og opefter med styresystemet opdateret til mindst iOS 15 og seneste udgave af Mobile Safari, Google Chrome eller SFSafari View Controller (app-app) internetbrowser.
  • Ved brug af passcanning kræves der som minimum en iPhone 7 med styresystemet opdateret til mindst iOS 15.
  • iPad Air (2nd) og iPad Mini (4th) og opefter med styresystemet opdateret til mindst iPadOS 15 og seneste udgave af Mobile Safari, Google Chrome eller SFSafari View Controller (app-app) internetbrowser.

Android telefoner og tablets

  • Android 9, 10, 11, 12, 13 og 14 med seneste udgave af Google Chrome, Custom tabs (app-app) eller Samsung Browser internetbrowser. 

Anvender du et operativsystem eller en internetbrowser, som ikke understøtter brug af MitID, kan vi ikke garantere, at MitID fungerer.

Bemærk, at MitID app kun kan installeres på enheder, hvor sikkerheden kan garanteres. Hvis du har ændret i sikkerhedsindstillinger (hvis du fx har jailbreaket eller rooted din mobiltelefon), eller hvis du benytter en beta-version af iOS eller Android, kan du ikke installere MitID app. Inkognitotilstand understøtter ikke brug af MitID.

Med hensyn til forbindelsesmetoder nævnes følgende:

  • iOS understøtter kun NFC

For at bruge MitID på din computer, skal du have et operativsystem og en internetbrowser, som understøtter brug af MitID.

Pr. februar 2024 er følgende kombinationer understøttet på computer:

  • Microsoft Windows 10 og 11 med seneste udgave af Mozilla Firefox, Google Chrome og Microsoft Edge internetbrowser.
  • Apple Mac OS X 12, 13 og 14 med seneste udgave af Apple Safari, Mozilla Firefox og Google Chrome internetbrowser.

Anvender du et operativsystem eller en internetbrowser, som ikke understøtter brug af MitID, kan vi ikke garantere, at MitID fungerer.

Ofte vil MitID fungere på nyere Cromebooks, men vi supporterer eller tester det ikke - derfor anbefaler vi ikke at bruge MitID på en Chromebook.

Med hensyn til forbindelsesmetoder nævnes følgende:

  • Apple Mac understøtter kun USB
  • Windows 11 understøtter ikke U2F (Chip) med Bluetooth

Læs mere om, hvorfor det er vigtigt at opdatere software

JavaScript skal være aktiveret i din browser for at kunne benytte MitID.

Det er ikke muligt at foretage bestilling eller logge på med MitID, hvis du har sat din browser op til at afvise cookies.

Du kan indstille alle browsere til enten at advare dig, bede om din accept af cookies, automatisk godkende cookies eller afvise cookies.

Læs MitID Cookie-politik