Trin 5 - Aktiver eller bestil MitID

Trin 1 - Tjek din telefon og dit pas
Trin 2 - Hent og åbn MitID appen
Trin 3 - Scan passets kode, aflæs chip og scan ansigt
Trin 4 - Opret bruger-ID
Trin 5 - Aktivér eller bestil MitID

Nu skal du vælge, hvordan du vil godkende med MitID. Du kan vælge:

  • På denne telefonhvor du aktiverer den MitID app, som du netop har brugt til at scanne dit pas med.
  • Andre muligheder’ hvor du fx kan bestille en MitID kodeviser eller aktivere en MitID app på en anden telefon. Det kan være, hvis du hjælper en pårørende med at få MitID, eller hvis du selv vil have en ekstra MitID app i reserve, fx på en tablet.

  1. Vælg På denne telefon på skærmen 'Hvordan vil du godkende med MitID?'
  2. Indtast den midlertidige PIN-kode, som du modtager i en SMS.
  3. Find på en personlig PIN-kode, som du kan huske. Du skal bruge PIN-koden, hver gang du skal åbne og bruge MitID appen.
  4. Vælg evt. at bruge fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse til at åbne appen
  5. Accepter notifikationer for at kunne modtage vigtige beskeder om MitID. 

Tip: Kopier PIN-koden ind i appen
I nogle telefoner skal man blot trykke på det grå felt for automatisk at få koden fra SMS indtastet – eller man kan se det på et banner, som vises foroven i nogle sekunder. Endelig er der telefoner, hvor man skal over i sin besked-app for at se SMS’en og tilbage igen i MitID appen for at indtaste koden.  

  1. Vælg Andre muligheder på skærmen 'Hvordan vil du godkende med MitID?'. Tryk på Næste.   
  2. Tryk på Vælg app på skærmen Hvad vil du bestille/aktivere?’. 

    Hvad vil du bestille aktivere vaelg app
  3. Tryk på Få en aktiveringskode på skærmen Aktiver MitID app på en anden telefon/tablet. 
  4. Du får vist dit bruger-ID og en aktiveringskode. Vær opmærksom på, at andre ikke må se dit bruger-ID. MitID er nemlig strengt personligt. Hvis du hjælper en pårørende med at få MitID, skal du kigge væk, da det er personens bruger-ID, som nu vises.   
  5. Tag den anden telefon/tablet frem, hvor du vil aktivere MitID app. 
  6. Hent (download) MitID app til den anden telefon.
  7. Følg nu vejledningen Aktiver MitID app med aktiveringskode.

Vigtigt - luk MitID appen på din telefon, hvis du hjælper en pårørende: 
Når den, du hjælper, har indtastet sit bruger-ID og aktiveringskode på sin egen telefon, skal I lukke appen på din telefon. Den måde, I lukker en app på, afhænger af den telefon, du har.

  • iPhone/iPad:Sådan lukker du en app på iPhone 
  • Android/tablet:
    Nyere versioner: Stå på den åbne MitID app, stryg opad fra bunden af skærmen, hold fingeren nede, og giv derefter slip. Stryg opad på MitID appen for at lukke den. 
    Ældre versioner: Til venstre i menuen i bunden af telefonen, tryk på de tre lodrette streger. Stryg til højre eller venstre for at finde MitID appen. Stryg opad på MitID appen for at lukke den.  

Du kan også slukke telefonen. Så lukker alle apps på telefonen. 

  1. Vælg Andre muligheder på skærmen 'Hvordan vil du godkende med MitID?'. Tryk på Næste.
  2. Tryk på fx Vælg kodeviser på skærmen ’Hvad vil du aktivere/bestille?’ 
  3. På næste skærm bliver du nu spurgt, om du allerede har en kodeviser. Tryk på Nej, bestil kodeviser.  Du skal først trykke Ja, aktiver kodeviser, når du har modtaget din kodeviser med posten og skal aktivere den. 
  4. Tryk på knappen Bestil på MitID.dk på skærmen ’Bestil kodeviser’. Vær opmærksom på, at du nu kommer over på hjemmesiden MitID.dk for at færdiggøre din bestilling.  
  5. Følg trinene på MitID.dk for at bestille din MitID kodeviser. 
  6. Aktiver din MitID kodeviser, når du modtager den med posten. Der står i det medfølgende brev, hvordan du skal gøre. 

Tip: Du kan lukke MitID appen, når du har gennemført bestillingen af fx MitID kodeviseren på MitID.dk. Det gør du ved at gå tilbage til appen og trykke på X’et i højre hjørne på den skærm, som du sidst har været på. Dog sker der ikke noget, hvis ikke du får lukket appen. I så fald kan det dog være, at du kommer ind på samme skærm igen, næste gang du skal bruge MitID. Så kan du blot lukke den dér. 

Obs! Hav et MitID i reserve

Det er en god ide at have MitID flere steder, fx hvis du mister din telefon med appen på eller fx din kodeviser bliver væk.

Du kan få MitID flere steder fx ved at hente og aktivere en ekstra MitID app eller bestille og aktivere en MitID kodeviser.

Se her, hvordan du får et MitID i reserve