13-14-årige

Der er mulighed for, at unge kan få MitID, fra de er fyldt 13 år. Det er et tilbud til dem, som har brug for adgang til forskellige selvbetjeningsløsninger, fx bruge deres netbank eller se deres skattekort, hvis de har et fritidsjob eller lignende.  

Vær dog opmærksom på, at aldersgrænsen på de 13 år kun er i forbindelse med det at få MitID. Adgangen til de enkelte selvbetjeningsløsninger besluttes af de enkelte tjenester. Det betyder, at der kan være steder, hvor de 13-14-årige stadig ikke har adgang, selvom de har MitID. Det kan man se hos de enkelte tjenester. 

Sådan gør I

Hvis dit barn er fyldt 13 år, og I ønsker MitID, skal I gå i borgerservice og få det dér. Det skyldes, at der i MitID er høje krav til, at man kan dokumentere sin identitet, bl.a. for at undgå identitetstyveri. Vær også opmærksom på, at man i de fleste borgerservicecentre skal bestille tid.

Læs mere om hvad I skal medbringe i borgerservice

Find nærmeste borgerservice og bestil tid

15 år

Når man fylder 15 år, modtager man et brev fra det offentlige. I det brev står der, at man skal have Digital Post og NemID. Det er nemlig først i løbet af 2022, at 15-årige skal overgå direkte til MitID.

13-17-årige