Fejlbeskeder kan skyldes midlertidige eller permanente problemer. Hvis der fx er et kort udfald på din internetforbindelse, når du logger på eller godkender med MitID, kan du få en fejl. Når du prøver igen kort tid efter, er fejlen væk. Den slags midlertidige fejl er ikke et problem.
Permanente fejl
Hvis du får den samme fejlbesked, hver gang du prøver at gøre noget, bør du undersøge, hvad fejlen er. Her er en liste over ting, du kan gøre:
- Log på MitID.dk og se, om alt ser normalt ud.
- Hvis du bruger MitID app, kan du tjekke, at både MitID app og din mobiltelefon eller tablet er opdateret med den nyeste software.
- Genstart din mobiltelefon eller tablet.
Hvis fejlen fortsætter, kan du kontakte MitID Support.
Klik her for at kontakte MitID Support