Siden er ikke tilgængelig på det valgte sprog
Siden er ikke tilgængelig på dit ønskede sprog. De tilgængelige sprog er nævnt nedenstående.
The page is not available in the selected language
Unfortunately, the page is not available in the selected language. The page is available in the languages listed below.
Oqaatsini taakkunani qupperneq iserfigineqarsinnaanngilaq
Oqaatsit atorumanerusatit atorlugit qupperneq iserfigisinnaanngilat. Oqaatsit quppernermi atorneqarsinnaasut ataani allaqqapput.

MitID - en sikker løsning

MitID er dit digitale ID, som kan bruges til blandt andet at overføre penge i netbanken eller logge på offentlige selvbetjeningsløsninger som skat.dk, borger.dk og sundhed.dk.

MitID lever op til de nyeste internationale sikkerhedskrav og er desuden modulært og fleksibelt opbygget, så det kan tilpasses fremtidige trusselsbilleder, ligesom det kan imødekomme fremtidens digitale udfordringer og muligheder.

Læs mere om MitID's opbygning og sikkerhed (åbner PDF i nyt vindue)

Sådan beskytter du dit MitID

Ingen løsning kan beskytte dig 100 % mod kriminelles forsøg på at svindle. Her er 5 gode råd til, hvad du selv kan gøre for at styrke sikkerheden ved brug af MitID.

  1. Vis og udlever aldrig dine MitID koder til andre.
  2. Udlever aldrig din MitID app, -kodeviser, kodeoplæser eller chip til an-dre. Appen kan dog deles med andre i husstanden, så længe man har hvert sit bruger-ID og PIN-kode.
  3. Del aldrig dit bruger-ID med andre – undtagen med MitID Supporten, hvis du selv kontakter den.
  4. Del aldrig MitID QR-koder med andre. Hverken ved at sende skærmbil-lede eller lave skærmdeling.
  5. Læs altid, hvad du er ved at godkende med MitID. Hvis teksten ikke svarer til det, som du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har igangsat handlingen, skal du lade være med at godkende.