- Kom i gang med MitID arrow_forward
- Sådan bruger du MitID arrow_forward
- Hjælp og support arrow_forward
- Om MitID arrow_forward
- Spærring arrow_forward
- Vejledninger arrow_forward
Hvis du har MitID flere steder og fx har appen på en anden telefon, eller har en kodeviser, kan du logge på MitID.dk og genaktivere appen på din profilside.
Af sikkerhedsmæssige årsager går der går 1 time fra du logger ind på din MitID profil, og til du kan redigere dine oplysninger.
Vent 1 time - du får besked når du får adgang
Du har mulighed for at genaktivere MitID appen med dit pas. Det kan du gøre, hvis du har indtastet forkert PIN-kode til MitID appen for mange gange – eller hvis du fx har glemt din PIN-kode til appen.
Glemt eller forkert indtastet PIN-kode for mange gange?
Har du indtastet din PIN-kode til din MitID app forkert for mange gange, bliver din app midlertidig spærret. Du kan genaktivere din spærrede app ved at bekræfte, hvem du er, bl.a. ved at scanne dit pas/ID-kort og ansigt med MitID appen. Herefter kan du lave en ny PIN-kode, så du igen kan bruge din app. Det samme gælder, hvis du fx har glemt din PIN-kode.
Tjek, at din telefon er opdateret:
Du skal have en telefon, der kan scanne pas. Sørg for, at styresystemet på din telefon er opdateret. Du kan tjekke det i telefonens indstillinger. Læs mere om de tekniske krav på MitID.dk/tekniske-krav
Videoguide: Tips og tricks til at scanne pas og ansigt i MitID app (5:49)
Har du udenlandsk pas/ID-kort og intet dansk CPR-nummer?
Har du et udenlansk pas/ID-kort – og har du ikke et dansk CPR-nummer? Så skal du have en P-kode, før du kan bruge bruge MitID appen og dit pas/ID-kort til at genaktivere din app.
Se her, hvordan du får en P-kode. Du kan bruge en P-kode op til tre gange, så hvis du har fået én tidligere, kan det være, at du kan bruge den igen. Følg herefter trinene beskrevet ovenfor.
Krav til din telefon, hvis du vil genaktivere MitID app med dit pas/ID-kort
Din telefon skal kunne scanne en chip. Vær opmærksom på, at det ikke er alle tablets/iPads, der kan scanne.
Hvis du ikke kan logge på MitID, kan MitID Support sende dig en midlertidig PIN-kode på sms. Men først skal du identificere dig selv i telefonen. Du skal oplyse enten dit pas- eller kørekortnummer (gyldigt dansk eller grønlandsk kørekort eller pas) og dernæst svare på en række spørgsmål baseret på dine oplysninger i CPR-registret. Hvis du ikke kan svare på nok spørgsmål, kan MitID Support ikke sende dig en midlertidig PIN-kode, og du skal i stedet for møde op i Borgerservice for at få hjælp til at lave en ny PIN-kode.
Hvis du har ændret dit mobilnummer
Vær opmærksom på, at hvis dit mobilnummer er registreret eller ændret på MitID.dk inden for de seneste 5 dage, kan MitID Support ikke sende dig en midlertidighed PIN-kode, og du skal i stedet for møde op i Borgerservice, for at få hjælp til at lave en ny PIN-kode.
Ring til MitID Support på +45 33 98 00 10
Du skal ringe, ikke skrive til os
Bemærk, at du kun kan få den midlertidige PIN-kode, som du skal bruge til at lave en ny PIN-kode, ved at ringe til supporten. Du kan altså ikke skrive til supporten og bede om at få tilsendt en midlertidige PIN-kode.
Når du møder op i Borgerservice, skal du identificere dig med gyldig legitimation for at få udleveret en midlertidig PIN-kode til MitID app. Husk at bestille tid i Borgerservice, inden du møder op.