- Kom i gang med MitID arrow_forward
- Sådan bruger du MitID arrow_forward
- Hjælp og support arrow_forward
- Sikkerhed arrow_forward
- Om MitID arrow_forward
- Vejledninger arrow_forward
I løbet af 2021 og 2022 skal alle, der i dag har NemID, have MitID. Langt de fleste NemID-brugere skal have MitID i deres net- eller mobilbank. Du får automatisk besked, når det er din tur. Beskeden får du på et tidspunkt, når du logger ind i din net- eller mobilbank. Der kan dog godt gå noget tid, da MitID indfases i løbet af 2021 og 2022.
Har du ikke en dansk eller grønlandsk bank, skal du have MitID her på MitID.dk.
Som NemID-bruger modtager du et brev i Digital Post fra Digitaliseringsstyrelsen og MitID partnerskabet, der fortæller, hvad lige præcis du skal gøre for at få MitID. Indtil da skal du ikke gøre noget.
Langt de fleste vil have glæde af MitID appen. MitID appen kan fungere på hovedparten af alle nyere smartphones. Hvis du er i tvivl, om du kan bruge MitID på din smartphone, kan du finde en liste over kravene her. Hvis du ikke bruger NemID nøgleapp i dag, men ønsker at bruge MitID app, kan du sagtens det.
For dem, der ikke har mulighed for at bruge appen, findes der alternativer: En MitID kodeviser eller en MitID kodeoplæser. Hvis du ikke har mulighed for at bruge appen, vil MitID kodeviser være et godt alternativ, mens MitID kodeoplæser er beregnet til personer med nedsat syn. Hvis du fx i forbindelse med dit arbejde beskæftiger dig med særligt følsomme oplysninger eller anvender MitID mange gange i løbet af en dag, kan du tilkøbe en MitID chip.
Nogle skal, nogle skal ikke. NemID er i tidens løb blevet udstedt på forskellige måder, og ikke alle måder lever op til de krav, der gælder for MitID. Det betyder, at nogle NemID-brugere skal opdatere deres ID-oplysninger i NemID, før de kan bruge deres NemID til at få MitID. Gælder det for dig, har du fået brev fra Digitaliseringsstyrelsen via Digital Post, eller du har fået besked om det fra din bank i mobil- eller netbanken. Du opdaterer dine ID-oplysninger ved at scanne dit pas med NemID nøgleapp. Læs mere på www.borger.dk/ID.