Siden er ikke tilgængelig på det valgte sprog
Siden er ikke tilgængelig på dit ønskede sprog. De tilgængelige sprog er nævnt nedenstående.
The page is not available in the selected language
Unfortunately, the page is not available in the selected language. The page is available in the languages listed below.

Trin 1 – Tjek din telefon, dit pas/ID-kort – og få evt. en P-kode

Du skal have en telefon, der kan scanne pas. Sørg for, at styresystemet på din telefon er opdateret. Du kan tjekke det i telefonens indstillinger. Se her, hvilke tekniske krav der er til din telefon

Har du ikke selv en telefon, der kan scanne dit pas/ID-kort, kan det være, at du har en pårørende, der har? Se her, hvordan man kan hjælpe en anden med at få MitID med udenlandsk pas/ID-kort. Alternativt kan du bestille tid i Borgerservice for at få hjælp til at få MitID

Denne guide er til udenlandske pas/ID-kort. Tjek, at udløbsdatoen for dit pas/ID-kort ikke er overskredet.

Dit pas/ID-kort skal have dette symbol. Det betyder, at der er en skjult chip i dit pas/ID-kort, og at chippen kan aflæses af MitID appen – og dermed bekræfte, hvem du er.

Symbolet på forsiden forestiller en firkant med en ring i midten.

Tjek desuden på denne liste, om dit pas/ID-kort opfylder kravene.

Hvis du ikke har et dansk CPR-nummer, skal du have en P-kode. Det er en 8-cifret kode, som du skal bruge, når du skal bekræfte din identitet ved hjælp af udenlandsk pas/ID-kort. 

P-koden skal du indtaste i MitID appen i trinnet, inden du bekræfter din identitet med dit pas/ID-kort. Derfor er det en god ide at få fat i P-koden på forhånd.  

Vær opmærksom på, at det i de fleste selvbetjeningsløsninger ikke er muligt at logge ind med et MitID oprettet med en P-kode, idet løsningerne kræver et CPR-nummer.

Hvis du har et dansk CPR-nummer, har du IKKE brug for en P-kode.