Du skal følge disse trin for at få MitID:
Videoguide: Sådan får du MitID med pas og MitID appen (5:06)
Videoguide: Tips og tricks til at scanne pas og ansigt i MitID app (5:27)
Vejledning: Kan du ikke aflæse chip eller få scanning af pas og ansigt til at virke?
Du skal følge disse trin for at få MitID:
Vejledning: Kan du ikke aflæse chip eller få scanning af pas og ansigt til at virke?
Alternativt kan du få MitID i Borgerservice
Hvis du kender en, som har brug for lidt ekstra hjælp til at få MitID, er det nu blevet nemmere for dig at hjælpe – fx som et alternativt til at gå i Borgerservice. Den, du hjælper, skal have et gyldigt pas. I skal også bruge en telefon, der kan scanne passet. Læs mere om de tekniske krav til telefonen på MitID.dk/tekniske-krav
I MitID appen er der en pas-funktionalitet. Det betyder, at man kan få MitID direkte i MitID appen, så længe man også har et gyldigt pas/ID-kort til at bekræfte ens identitet. På én og samme gang kan man altså bekræfte sin identitet (ved hjælp af passet), oprette sit bruger-ID og endelig aktivere MitID appen. Det foregår alt sammen i appen. Herefter er man klar til at bruge MitID.
Funktionaliteten gør det også muligt at hjælpe sine nærmeste med at få MitID via ens telefon. Det skal gerne spare mange for en tur i Borgerservice, når de skal have MitID. Ingen personlige oplysninger bliver gemt eller lagret på telefonen, der bruges til at scanne passet. Og den person, der bliver hjulpet til at få MitID, får til sidst MitID appen på sin egen telefon eller kan bestille og aktivere fx en MitID kodeviser.
Du skal bruge et gyldigt pas/ID-kort med chip. Læs mere om krav til pas og ID-kort
Du skal have en telefon, der kan scanne pas og sørge for, at styresystemet på din telefon er opdateret. Du kan tjekke det i telefonens indstillinger.
Læs mere om de tekniske krav der er til din telefon - og til den telefon, personen, du evt. hjælper, har
Det er muligt at bestille MitID kodeviser, kodeoplæser og chip direkte i MitID appen. Du bekræfter, hvem du er ved at scanne dit pas og ansigt i MitID appen – og herefter kan du vælge at bestille/aktivere en kodeviser, kodeoplæser eller chip.
Hvis du har MitID i forvejen, er det en god ide at få fx en MitID kodeviser i reserve, så du stadig kan bruge MitID, hvis du fx mister din telefon. Det kan du også gøre direkte i appen.
Læs mere om, hvordan du får et MitID i reserve
Du kan godt bruge din telefon til at hjælpe fx en pårørende med at få MitID, så længe den kan scanne personens pas (læs mere under punktet 'Hvilke krav er der til pas og telefon'). Alle oplysninger behandles krypteret, og MitID-appen gemmer hverken data læst fra passet eller fra ansigtsscanningen. Teknologien bag ansigtssammenligningen er den samme, som man kender fra lufthavnenes automatiske paskontrol.
Vær dog opmærksom på, at du ikke må kende hverken bruger-ID eller personlig PIN-kode, som er blevet oprettet af den, du hjælper.
Sådan hjælper du andre med MitID
Sådan hjæper du andre med MitID – med udenlandsk pas/ID- kort